Legat

“Georg Hansens og Doris Hansens Legat”

F u n d a t s
for
det af Købmand Georg Hansen ved Testamente af 4. Marts 1926
stiftede
”Georg Hansens og Doris Hansens Legat”
til velgørende Formaal i Sønderborg By.

I Henhold til det af afdøde Købmand Georg Hansen den 4. Marts
1926 oprettede Testamente affattes herved følgende Fundats for det
i Testamentet omhandlende Legat:

  1. Legatets Navn er ”Georg Hansens og Doris Hansens Legat”.
  2. Legatets omtrentlige Formue, der bestaar dels af fast Ejen-
    dom, dels i Panteobligationer og dels i Aktier i forskel-
    lige tyske Dampskibsselskaber og Industriforetagender,
    formenes at ville blive ca……………………………158.000,oo Kr.
    og ca………………………………………………..150.000,oo Kr.
    Legatets Aktiver skal lyde paa Legatets Navn og saavidt
    muligt som dette tilhørende samt forsynes med Pro-
    hibitivpaategning af Amtmanden over Aabenraa-Sønderborg Amt.
    Kontante Midler vil ligesom de ved Indfrielse eller Afhæn-
    delse af ovennævnte Panteobligationer, Aktier elle faste
    Ejendomme indvundne Beløb være at anbringe efter Reglerne
    for Udlaan af umyndiges eller andre under offentlig Tilsyn
    staaende Midler. Afhændelse af Legatets faste Ejendomme el-
    ler nogen Del deraf maa kun finde sted med Socialministeri-
    ets Samtykke.
  3. Legatets Bestyrelse bestaar af Borgmesteren, Viceborgmeste- ren, og de to ældste Raadmænd samt to Medlemmer af den tyske Kvindeforening ”Frauenbund”. De sidstnævnte to Medlemmer af Bestyrelsen vælges for 4 Aar ad Gangen, saaledes at Valgperioden falder sammen med By- raadets Funktionstid. Den første Bestyrelse fungerer indtil Marts 1941.
  4. Legatkapitalen maa ingenlunde angribes. Renterne tilligemed
    Nettoindtæten af de Legaterne tilhørende Ejendomme uddeles
    hvert Aar den 9. Maj og 23. Juli med hver Halvdelen.
    Uddelingen sker efter Legatbestyrelsens nærmere bestemmel-
    ser til velgørende Formaal i Sønderborg By.
  5. Regnskabet over Legatet revideres og decideres paa samme
    Maade som kommunes øvrige Regnskaber.

Sønderborg Byraad den 24. Juli 1940
P. B. V.
Hans Nielsen
Borgmester

Bilag til:
Fundats for det af Købmand Georg Hansen ved testamente af 4. marts 1926 stiftede
”Georg Hansens og Doris Hansens Legalt”

Legatet skal tilgodese

  • trængende familier med mindst 4 børn under 15 år.
  • enlige forsørgende med mindst 1 barn under 15 år.

Børn mellem 15 år og 18 år vil kunne medregnes, hvis de er uddannelsessøgende, og dette medfører væsentlige udgifter for forældrene.

Legatet udbetales pr. check hvert år den 23. juli efter følgende kriterier – i prioriteret rækkefølge:

  1. Legatportionerne fordeles til ansøgere med anbefaling fra Kultur- og Socialforvaltningen.
  2. Legatportionerne fordeles ud fra ansøgers indtægtsforhold, dvs. til ansøgere med laveste indtægter, og uden sammenfald med 1.

Legatportionerne udgør 850 kr. pr. barn.

Som godkendt af legatbestyrelsen den 25. marts 2003.

A. P. Hansen
Borgmester

Georg Hansens og Doris Hansens Legalt er ophørte i 2019, da der ikke var flere midler tilbage.