Seniortræf
Hvert år afholdes der seniortræf på Ringriderpladsen om fredagen i ringriderdagene. Her inviteres alle medlemmer af seniorkomiteen til det traditionsrige seniortræf ved seniorkomiteens skurvogn på pladsen.
Vi starter med en sang og det er altid “Vor alles fest” akkompagneret af Ringriderfestens orkester, som holder til på tribunen overfor seniorkomitevognen.
Formanden holder en lille tale og udleverer Seniorkomitesløjfen til de nye medlemmer af seniorkomiteen der er kommet til siden sidste år, efterfulgt af et hurra og en skål i snaps som de nye medlemmer har sponsoreret.
Derefter bliver der serveret en ringriderpølse og en øl og endnu en sang, og det er selvfølgelig Sønderborg Marchen.