Lorenz Andersens private saddel
En gave blev overrakt, den 8. juli..2006. Carl Jürgen Bock, Skeldegård, Broager, som havde mulighed for et erhverve Lorenz Andersens private saddel. LORENZ ANDERSEN Formand: 1957- 1962
Kære Jens Schmidt.
Hjertelig tillykke med det nye Ringridermuseeum.
Jeg har de senere år interesseret fulgt med i dagspressen, hvilket stort arbejde, især Du, har ydet for at få dette museum op at stå. At det nu er lykkedes, at få museet etableret i de meget flotte historiske rammer, det skal I have stor ros for.
Udover en stor lykønskning, Jens, er mit anliggende følgende.
Da boet efter Lorenz Andersen, for nu snart mange år siden, blev opløst, havde jeg mulighed for et erhverve Lorenz Andersens private saddel.
Lorenz havde som bekendt et rigt udstyret saddelkammer ved sin bopæl på Sundquistgade, hvor kun det bedste var godt nok.Denne saddel, håndfremstillet ved ”Passier und Sohn” i Hannover, brugte han selv i al den tid, han var formand for rideklubben og for ringriderfesten.
Jeg har et billedet af Lorenz Andersen fra 1956. hvor hans hest ”Tosca” er sadlet op med nævnte saddel.Jeg har benyttet sadlen dagligt indtil for 10 år siden, hvor jeg anskaffede mig en nyere tidssvarende ”saddel”. Den er dog siden jævnligt blevet brugt som reserve. Den har været i opvarmet rum og fremstår som original i meget flot stand.
Christel og jeg har besluttet, såfremt Ringridermuseet måtte være interesseret, at donere sadlen til museet.
Det ville glæde os, om I ville tage imod vort tilbud.
Med venlig hilsen
Carl Jürgen Bock, Skeldegård Skeldekobbel 20, DK 6310 Broager
Phone 005674441466 – 0046 27469226
cogci.bock@mail.tele.dk
Sækkepibe
En spændende gave blev overrakt fredag den 21. august. 2015, kl. 17.00.
SÆKKEPIBENS HISTORIE
Sækkepiben generelt
Selvom man helt automatisk tænker på Skotland, kilten og skotske sækkepibeorkestre, når man hører liflig sækkepibemusik, er den skotske sækkepibe kun en af de flere end 30 forskellige slags sækkepiber, som eksisterer over hele verden.
I Frankrig, Mellemøsten, Balkan, Italien, Tyskland, Østeuropa, Indien, Grækenland, Tyrkiet har udviklet deres egne sækkepiber. Disse forskellige sækkepiber findes i mange forskellige udgaver – forskellige størrelser, antal
droner, forskellige toner og er fremstillet af mange forskellige slags materialer.
Sækkepiben på de britiske øer
Den første sækkepibe blev optegnet på de britiske øer omkring det 14. århundrede. Nogle mener, at den blev importeret af romerne meget tidligere – andre mener, at den blev importeret senere fra Irland. Endvidere mener nogle, at sækkepiben blev bragt til de britiske øer ved kelternes indtog flere hundrede år før romernes tilstedekomst på de britiske øer.
Selvom der hersker usikkerhed om, hvem har først bragte sækkepiben til Skotland – og hvornår den er ankommet til de britiske øer – er en ting dog helt sikker. Det er, at Skotland, med den store sækkepibe og især skotsk sækkepibemusik, har gjort det skotske instrument verdensberømt.
Sækkepibemusik
Det siges ofte, at skotterne har bragt sækkepiben og dens musik til et niveau, som andre lande kun kan drømme om. Den store skotske sækkepibe (The Great Highland Bagpipe) blev udviklet til at spille en stilart, som hedder ”ceol mor” på gælisk (The Great Musik). ”Ceol mor” plejede at være den eneste musik, som blev udøvet på den store højland sækkepibe, og var den eneste musik, som klanmedlemmerne nogensinde havde hørt. ”Ceol mor” kan bedst beskrives som klassisk musik indenfor sækkepibegenren, og den nåede sit højdepunkt i det 17. århundrede.
Sækkepibens udvikling som nationalt og international instrument
Sækkepibetraditionen blev videreført ind i de nydannede skotske regimenter, og der opstod ny stilarter, som var helt anderledes end den traditionelle ”ceol mor”. De nye stilarter hedder ”ceol beag” på gælisk – og omfatter bl.a. marcher, ”straphsey”, ”jigs,” ”reels”, og ”hornpipe”. ”Ceol beag” betyder ”little music” eller “light music”.
De skotske regimenter blev udstationeret i forskellige verdensdele under den britiske imperieperiode samt under første og anden verdenskrig, og de skotske traditioner med sækkepibe og kilt blev til et globalt ikon. De første
sækkepibeorkestre blev etableret indenfor det skotske militær i det 19. århundrede. Efter første verdenskrig blev de første civile sækkepibeorkestre grundlagt i Skotland – og sækkepibeorkestre blev dannet i de fleste byer over hele Skotland.
Interessen for den skotske sækkepibe og for skotsk sækkepibemusik voksede globalt i det 20 århundrede.
Interessen for ”ceol mor” er blevet genoplivet, især de sidste 50 år, selvom de fleste sækkepibemusikere stadig spiller ”ceol beag”.
Siden 1990-erne er instrumentets anvendelse steget eksplosivt bl.a. pga. internettets udbredelse og nye syntetiske komponenter, som i dag anvendes i sækkepiben. Udviklingen af syntetiske dele til sækkepibne har
gjort instrumentet mere tilgængeligt, billigere samt nemmere at håndtere og vedligeholde. På den anden side kan det siges, at en del lydkvalitet og akustik er gået tabt, da der nu findes sækkepiber, der helt eller delvist er
fremstillet af syntetiske komponenter.
Kilde : Den skotske Piper Glen Ross Gillespie